Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald i Hirtshals

Lyt til artiklen

Politiet undersøger lørdag morgen et mistænkeligt dødsfald i Hirtshals.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Det var en tilfældigt forbipasserende, som fandt en livløs mand på åben gade på Sophus Thomsensgade i Hirtshals omkring klokken 05.30.

En ambulance blev tilkaldt, og en læge har erklæret manden for død, oplyser Nordjyllands Politi.

»Vi betragter dødsfaldet som mistænkeligt og vil derfor være massivt til stede på stedet i løbet af formiddagen«, siger vagtchef Poul Fastergaard.

Der er flere mistænkelige forhold ved dødsfaldet.

»Det skyldes blandt andet de skader, han har pådraget sig, samt at han blev fundet et offentligt sted«, lyder det fra Poul Fastergaard.

De pårørende er endnu ikke blevet underrettet, så derfor kan politiet kort før klokken 09 ikke sige mere om mandens identitet.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her