Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Person i kritisk tilstand efter trafikulykke i Espergærde

Lyt til artiklen

En trafikant i Espergærde i Nordsjælland er i kritisk tilstand efter en trafikulykke. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Ulykken er sket ved Skindersøvej-rundkørslen i Espergærde, og vejen er derfor midlertidigt spærret. Det skaber trafikale problemer i området, og trafikanter opfordres derfor til at finde en alternativ rute uden om ulykkesstedet.

Politiet ønsker hverken at oplyse alder eller køn på den tilskadekomne, ligesom det heller ikke ønsker at oplyse, hvordan ulykken er sket.

Det skyldes, at de pårørende først skal informeres.

Nordsjællands Politi oplyste tidligere, at en lægehelikopter var på vej til ulykkesstedet, men den blev aflyst. Det er ikke oplyst hvorfor.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her