En bredt funderet kreds af partier - R, DF, Å, EL og SF - vil tirsdag eftermiddag i Folketingssalen præsentere en tekst om offentlighedsloven, der ikke mindst skal forsøge at presse de to regeringspartier, Liberal Alliance og de konservative, til at stå ved deres tidligere tilkendegivelser om at lempe den omdiskuterede lov.
Blandt andet lægger papiret op til at afskaffe to af de mest omdiskuterede paragraffer - ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerereglen. Og for flere af partierne bag teksten er målet ud over at presse LA og K også gensidigt at kunne holde hinanden op på tekstens indhold efter et valg - selvom et eller flere af partierne skulle komme i regering med S eller V, der er imod store lempelser af loven.




























