I 2016 verserede rygterne i Forsvarsministeriet om, at departementschef Thomas Ahrenkiel havde et forhold til den unge pressechef i ministeriet. Det var ikke kun på gangene og i kantinen. Rygterne nåede helt ind i chefkontorerne.
En afdelingschef kunne således i efteråret fortælle chefen for ledelsessekretariatet, Rasmus Clausen, at »der på gangene taltes om en mulig relation mellem de to«.




























