Et alvorligt færdselsuheld spærrer en vej i landsbyen Sneslev nær Ringsted.
Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi lørdag aften kort før klokken 19.
Politiet arbejder ved stedet, hvilket man har gjort i mere end én time.
»Vi har spærret af, og vi arbejder på stedet med en bilinspektør - og vi kan sige, at det er alvorligt«, siger vagtchefen.
»Men omkring omstændighederne kan vi ikke sige noget endnu.
Der er tale om vejen Haslevvej, som er lukket for al trafik i begge retninger.
Det skrev politiet på Twitter kort efter klokken 17.
ritzau





























