Da Venstre i september flyttede rundt på de folk, der var betroet at føre ordet på det sensible udlændingeområde, lagde de færreste skjul på, at der var tale om et strategisk skridt for at få ensrettet partiets stemmeføring.
Efter en direkte konfrontation mellem udlændingeminister Inger Støjberg og partiets slapperfløj på Venstres sommergruppemøde skulle det i valgkampsæsonen være slut med ørkesløs støj om linjen i spørgsmål om håndtryk, burkaforbud, kagefejringer og meget andet.



























