Topforskeren Brooke Harrington har efterladt flyttekasserne på CBS for at få sin sidste danske frisørklipning i lang tid, måske for altid. Efter nytår starter hun i sin nye stilling på Dartmouth College i USA. Det er et af verdens fineste universiteter, som har produceret tre nobelprisvindere, en håndfuld milliardærer og en alenlang liste af magtfulde embedsmænd og politikere.
»Jeg har fået en livstidsansættelse, et permanent professorat på et Ivy league-universitet«, siger Harrington, nærmest vantro fra frisørstolen. »Det er som at nå toppen af Mount Everest i min profession. Aonce in a lifetime offer. Og alligevel gør det ondt at forlade Danmark«.


























