Dominobrikkerne i Akademikernes A-kasse fortsætter med at vælte.
En enig bestyrelse har besluttet fyre a-kassens vicedirektør, Lars Kreutzmann, som er manden, der mere end nogen anden har været med til at få sagen om mistanke om returkommission på hans egen arbejdsplads frem i lyset
Mandefaldet i a-kassens ledelse har været stort. Først blev den administrerende direktør Michael Valentin i september tvunget til at forlade sin post, og i november blev han politianmeldt for at have brugt af a-kassens midler på ulovlig vis til dyre vinrejser fra a-kassens faste leverandør. Senere blev Mikael Valentin også anmeldt for på a-kassens regning at have arrangeret middage med vinsmagning for ham selv og hans netværk.
Så kom i denne måned beslutningen fra formanden Allan Luplau om at trække sig på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, der holdes den 4. januar. Samtidig fratrådte A-kassens konstituerede direktør og sekretariatschef deres stillinger.
Og nu altså senest fyringen af vicedirektøren Lars Kreutzmann, der har sørget for, at sagens detaljer blev gravet frem.
I en fælles udtalelse understreger bestyrelsen, at »Lars Kreutzmann ikke overhovedet har været en del af de uregelmæssigheder, som førte til, at AKAs nu tidligere adm. direktør Michael Valentin blev afskediget«.
Bestyrelsen forklarer også, at »Lars Kreutzmann i væsentlig grad har bidraget til opklaringen af flere af de mange kritisable forhold under Michael Valentins ledelse«.
Kaos i landets største a-kasse: Hele formandskabet trækker sig, og ledelsen fratræderÅrsagen til fyringen er ifølge udtalelsen, at bestyrelsen »desværre har måttet konstatere, at det af forskellige årsager ikke har været muligt at samle den resterende ledelse efter Michael Valentin i et fælles fortsættende konstruktivt samarbejde«.
Det har bestyrelsen taget konsekvensen af og besluttet, at a-kassen alene kører videre med Mette Gregersen som ny konstitueret adm. direktør.
Den øvrige øverste ledelse er med Lars Kreutzmanns fyring nu alle fratrådt. Bestyrelsen skriver, at den »ser frem til at starte en proces, hvor vi etablerer os med en ny daglig ledelse i AKA«.
Lars Kreutzmann ønsker ikke lige nu at kommentere sin fratræden.
fortsæt med at læse



























