Ja, det nye kalenderår byder på folketingsvalg. Og ja, der er sågar også valg til EU-Parlamentet. Og så bliver det jo næppe større. Men inden da skal regeringen tage livtag med en række konkrete opgaver, der berører alt fra sygehuse over bilparken til skolebørn.

Her er fem nedslag i Lars Løkkes politiske sæson

Lyt til artiklen

Sundhedsreform

Det helt store punkt på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) dagsorden for politiske tiltag i 2019 tegner til at blive den længe varslede sundhedsreform. Det kan indebære en nedlæggelse af de fem regionsråd og dermed en fyreseddel til de 205 folkevalgte. Det har længe været et ønske hos alle andre partier i blå blok end Venstre. I sin tale ved Folketingets åbning talte statsministeren om 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring ét af de nuværende akutsygehuse. En central tanke hos Lars Løkke er bedre samarbejde mellem egen læge, sygehus og kommune fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet, til vedkommende for eksempel går til genoptræning.

Klimaplan

I det forgangne år kom regeringen i mål med en aftale, der udstikker de overordnede rammer for dansk energipolitik frem mod 2030. Nu gælder det en klimaaftale, hvor regeringen har spillet ud med forslag om blandt andet flere grønne køretøjer, mindre udledning af ammoniak i landbruget og udskiftning af gamle brændeovne. Den nye klimaaftale skal nemlig sørge for, at de tre b’er i form af biler, bønder og boliger bidrager til at mindske udslippet af drivhusgasser i atmosfæren og farlige partikler i nærmiljøet. I december gjorde energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) det klart, at han ikke går efter én samlet aftale i det nye år. I stedet vil regeringen gå efter flere små aftaler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her