Frederiksundsvej er igen åbnet for trafik, efter politiet har sikret en rørbombe, der blev fundet tidligere på dagen.
Det oplyser pressevagten ved Københavns Politi til Politiken.
»Kl. 15.03 ophævede man afspærringen derude. Bomberydderne har været derude og samle bomben op, som nu er i vores varetægt. Det er et spørgsmål om ganske få minutter, så kører trafikken normalt igen«, oplyser politiet.
Tidligere på dagen, omkring kl. 13, blev Frederikssundsvej lukket helt af for trafik ved Bavnevangen efter fund af en rørbombe.
Politiet måtte rekvirere Ammunitionsrydningstjenesten, også kendt som Explosive Ordnance Disposal eller EOD, for at sikre bomben.
Ifølge politiet har der sandsynligvis været tale om hjemmelavet fyrværkeri.



























