Ligeså larmende statsminister Lars Løkke Rasmussens kritikere fra partibaglandet har ageret de seneste uger, ligeså afmålte var statsministerens konklusioner fredag aften efter, at han havde brugt et par timer på at berolige sit kritiske bagland om, at han ikke var ved at skabe helvede på jord med sin kommende sundhedsreform.
»Vi har haft en rigtig god snak i Venstre og den skulle vi have haft noget før. Vi er enige om, at sundheden skal tættere på borgerne«, lød det efterfølgende fra Løkke.




























