En udbredt skepsis over for regeringens forslag til en sundhedsreform i oppositionen efterlader Dansk Folkeparti som en afgørende faktor.
Og der er gode udsigter til, at regeringen og dens støtteparti inden for nogle måneder kan lande en politisk aftale, der medfører større forandringer i det danske sundhedsvæsen.
Sådan lyder vurderingen fra sundhedsordfører Liselott Blixt (DF). Hun stiller sig meget positivt over for det forslag til en sundhedsreform, som regeringen har præsenteret i dag.
»Vi er meget positive. Jeg kan ikke se, at der skulle være de store udfordringer«, siger hun.
Men...
Trods en tæt dialog om forslaget mellem sundhedsministeren og Dansk Folkeparti, så møder regeringens støtteparti op til forhandlingerne med en række egne forslag.
Ifølge Liselott Blixt tager dagens udspil fra regeringen ikke i tilstrækkelig grad hånd om situationen hos de praktiserende læger, der set med hendes øjne er overbebyrdede.
»Vi har set mange, der er holdt op, fordi de oplever et større pres«, siger hun.
Uden at ville gå i detaljer med sine egne forslag nvæner DF’eren, at det kan løses ved at se på de økonomiske rammer og muligheden for at ansætte flere ude i konsultationerne.
Dansk Folkeparti bakker op om, at de nuværende fem regioner med folkevalgte erstattes af en ny struktur, der har til formål at skabe bedre sammenhæng i behandlingsforløbene.
Men djævlen ligger i detaljen.
Liselott Blixt vil se meget nøje på hvilke opgaver, der overgår til kommunerne. Specialer som sklerose og epilepsi risikerer at miste kvalitet, hvis de flyttes ud, fremhæver hun.
»Der vil vi gerne have en løsning, som betyder, at det ikke bare bliver fragmenteret og splittet op, sådan at specialiseringen udgår«, siger Liselott Blixt.
Hedt DF-ønske opfyldt
Med forslaget til en sundhedsreformen får Dansk Folkeparti opfyldt ønsket om, at regionerne i deres nuværende form skal nedlægges. Det gælder ikke mindst de fem regionsråd med til sammen 205 folkevalgte, hvor DF aldrig har vundet stort fodfæste.
Dansk Folkeparti har om nogen kæmpet mod centralisering. Ifølge kritikere af den nye struktur så er det netop, hvad den her reform vil føre med sig. Har I også den bekymring?
»Det mener vi ikke. Vi har altid kæmpet for, at det var ministeren, der var ansvarlig. Det var faktisk noget af det vigtigste, sådan at man ikke kan kaste aben frem og tilbage hele tiden«, siger Liselott Blixt.
Men medfører den her struktur mere eller mindre centralisering set med Dansk Folkepartis øjne?
»Mindre. Vi mener, at vi decentraliserer, fordi vi kommer ud til den enkelte kommune«.
For ganske vist nedlægges regionsrådene. Men reformen indebærer også et forslag om 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal ledes af en bestyrelse med blandt andre borgmestre og formænd for kommunale sundhedsudvalg, fremhæver Liselott Blixt.
Får sundhedsministeriet i København mere eller mindre magt med den nye struktur?
»Sundhedsministeren skal have mere ansvar«.
Men får sundhedsministeren også mere magt?
»Jeg tror, det er det samme, men et større ansvar«.
Medfører den nye struktur med forvaltninger uden direkte valg mere eller mindre demokrati?
»Jeg mener, det er det samme demokrati, her ligger det bare ude i kommunerne og hos folketingspolitikerne i stedet for«.
Får Dansk Folkeparti efter din opfattelse mere politisk indflydelse med den nye struktur?
»Det bliver det samme, tror jeg. Der bliver ikke nogen forskel«.
Ifølge regeringen er det de nuværende formænd for regionsrådene, der skal sidde i spidsen for de fem nye sundhedsforvaltninger. Er det en god ide?
»Ja, det synes jeg faktisk godt. De ved da, hvad der sker på området«.
Dansk Folkeparti har ingen regionsrådsformænd. Kan I leve med, at ingen af jeres folk kan gå efter at blive formænd for de fem nye sundhedsforvaltninger?
»Ja, det kan vi sagtens. Det er ikke posterne, vi kigger på. Vi kigger på, at patienterne skal have den bedste behandling«.
fortsæt med at læse
