Regeringen ønsker, at hospitalerne i Danmark »med tiden« får et fælles it-system, der også kan udveksle oplysninger med kommunerne, de praktiserende læger og de private speciallæger.
Den nye nationale myndighed Sundhedsvæsen Danmark vil, hvis regeringens reform gennemføres, skulle godkende nye større it-indkøb i regionerne. Men der vil gå et stykke tid, før det vil føre til et fælles it-system i Danmark.


























