Mand dræbt af betonklods på byggeplads ved stadion

Lyt til artiklen

En mand er omkommet i en ulykke ved et stadionbyggeri i Helsingør.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Manden blev lørdag eftermiddag ramt af en betonklods på byggepladsen.

»Det fremgår ikke tydeligt, om han arbejdede der, eller om han blot kom forbi«, siger vagtchef Søren Bjørnestad.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 17.14.

Politiet er sammen med Arbejdstilsynet kort før klokken 19 i gang med at undersøge ulykkesstedet på byggepladsen, som ligger ved Helsingør Hallen.

Den afdødes pårørende er endnu ikke underrettet, og derfor kan politiet ikke oplyse vedkommendes alder eller andre oplysninger om ham.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her