En vestjysk dreng strøg ind og ud af hospitaler i Herning og Skejby gennem fem år, uden at lægerne kunne finde ud af, hvad han fejlede.
Efter talrige indlæggelser og 110 blodtransfusioner opstod der en grum mistanke om, at blodmanglen kunne være påført af drengens egen mor.
Mandag er den usædvanlige sag mod drengens 36-årige mor begyndt ved Retten i Herning.
Anklagemyndigheden påstår, at moren systematisk tappede sønnen for cirka en halv liter blod om ugen, fra drengen var 11 måneder gammel, til han fyldte seks år.
Ved grundlovsforhøret erkendte moren ifølge flere medier, at hun i et vist omfang havde tappet blod fra drengen.
Men hun nægter sig skyldig i anklagen om grov vold, oplyser kvindens forsvarsadvokat.
»Som tiltalen er rejst, nægter min klient sig skyldig«, siger René Knudsen.
»Medicinsk børnemishandling«: Mor tappede systematisk blod fra sin lille søn i fem årDet skete ifølge anklagen via et indopereret venekateter, som drengen var udstyret med.
Vicepolitiinspektør Jim Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere i forløbet sagt til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at lidelsen Münchhausen by proxy indgår som et element i sagens efterforskning.
Det er en personlighedsforstyrrelse, som er opkaldt efter den vidtløftige tyske Baron von Münchhausen.
Lidelsen består i, at en forælder - typisk moren - påfører barnet symptomer eller skader. Målet er at få opmærksomhed, støtte og anerkendelse fra sundhedspersonalet.
Hvis den tiltalte findes skyldig, risikerer hun mindst fire års fængsel.
Desuden kræver anklagemyndigheden, at hun ikke længere må udøve sit erhverv som sygeplejerske.
Der er afsat fem retsmøder i sagen.
»Medicinsk børnemishandling«
I 1990 blev en 30-årig mor dømt ved Retten i Kolding for vold mod sine to sønner.
En optagelse fra Kolding Sygehus viste, at hun trak en plastikpose over hovedet på sin 10 måneder gamle søn. Barnet overlevede. Et år tidligere var drengens storebror død af et kvælningsanfald.
Kvinden led ifølge lægers vurdering af Münchhausen by proxy.
Det er en diagnose, som sjældent stilles, forklarer overlæge og børnelæge Karin Lassen, Odense Universitetshospital.
»Det er en diagnose, som vi er noget tilbageholdende med at stille. For hvis vi tager fejl, så er det rigtigt alvorligt for børnene og deres forældre«, siger hun.
Karin Lassen foretrækker betegnelsen »medicinsk børnemishandling«.
»Det er det medicinske system, der bliver aktiveret. Det er vores undersøgelser og behandling, der i virkeligheden er det, som i de fleste tilfælde skader barnet«, siger Karin Lassen.
»Vi bliver instrumentet til at mishandle barnet«, siger hun.
ritzau
fortsæt med at læse
