For første gang i en lang årrække er middellevetiden hverken steget for mænd eller kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.
Læs mere om danskernes levealder her:
Kvinder bliver i gennemsnit 82,9 år. De lever længst i Nordsjælland med 84,1 år og kortest på Vest- og Sydsjælland med 81,9 år.
Mænd bliver i gennemsnit 79 år. De lever længst på Østsjælland med 79,8 år og kortest i København med 77,7 år.
Siden starten af 1990'erne er middellevetiden næsten steget hvert år for både mænd og kvinder.
Årligt er mænds alder steget med 0,25 år, mens det for kvinder er 0,19 år.
Middellevealder er det gennemsnitlige antal år, som en person født i dag har udsigt til at leve. Det er under forudsætning af, at det nuværende mønster for dødelighed ikke ændrer sig.
Hver tredje pige forventes at kunne blive 90 år
Ud fra de forudsætninger forventes 69 procent af nyfødte piger og 57 procent af drengene at blive mindst 80 år.
31 procent af pigerne vil kunne fejre 90-års fødselsdag, mens det for drengene er 19 procent.
3,3 procent af pigerne og en procent af drengene vil blive 100 år.
Den store pensionskasse ATP vurderer, at en pige født i 2018 forventes at leve 95,6 år, mens en nyfødt dreng vil leve 92,4 år.
ATP forventer, at 40 procent af nyfødte piger vil blive 100 år, mens det for drenge er 29 procent.
Kilde: Danmarks Statistik og ATP.
ritzau
fortsæt med at læse




























