En kvinde er afgået ved døden efter en trafikulykke i et kryds i Gråsten tæt ved Sønderborg onsdag.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete i krydset mellem Årsbjerg og Bomhusvej, hvor en lastbil og en personbil kørte frontalt sammen.
Politiet har endnu ikke oplyst, om flere er kommet til skade ved ulykken, eller hvad der førte til den.
De pårørende er endnu ikke underrettet.
ritzau




























