Et særligt uddannet korps af bistandsadvokater skal fremover stå til rådighed til at støtte ofre for seksualforbrydelser. Det foreslår politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper.
Hun vil samtidig ændre i lovgivningen, så det bliver en pligt for politiet at tilkalde en bistandsadvokat til afhøringer af ofre for seksualforbrydelser. I dag er det en rettighed, som politiet skal informere offeret om.
»Det skal være sådan, at man ikke må afhøre et offer for seksualforbrydelser uden at have tilkaldt en bistandsadvokat, som er mødt frem«, siger Pernille Skipper.
Forslagene kommer, efter at Amnesty International tirsdag i en ny rapport rettede kritik af politi- og retsvæsenets måde at håndtere voldtægtssager på. Flere kvinder, der har anmeldt voldtægt, oplever mistillid fra politiet under afhøringen, og ofte er der ingen bistandsadvokat til stede, konkluderer Amnesty. Organisationen problematiserer samtidig, at ikke alle bistandsadvokater er kompetente til opgaven.
Af rapporten fremgår det, at det i dag særligt i weekenderne kan være vanskeligt for politiet at skaffe en advokat, og det skal der gøres op med, mener Pernille Skipper. Hun anerkender, at det kan blive en udfordring at rekruttere nok advokater til et tilkaldesystem, som hun foreslår.
»Men rekrutteringsspørgsmålet kan simpelthen ikke forhindre, at vi giver nogle ordentlige rettigheder til ofrene«, siger hun.
I rapporten fra Amnesty beretter flere kvinder om, hvordan de til politiafhøringerne får spørgsmål som: Hvilket tøj havde du på? Er du klar over, at du kan blive straffet for falsk anklage? Er du sikker på, du vil anmelde?
»Det er indikationer, som indebærer mistro og mistænkeliggørelse af offeret«, siger Pernille Skipper.
Enhedslistens politiske ordfører mener derfor, at det er særligt vigtigt, at ofre for seksualforbrydelser har en advokat ved deres side, som er kompetent inden for området.
»En, der kender reglerne og kan sige til politibetjenten: Selvfølgelig er hun sikker på, at hun vil anmelde det, ellers var hun her ikke«, siger hun.
Formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, understreger efter Amnestys kritik af politiet, at det er nødvendigt for politiet at stille spørgsmål ved afhøringerne, som kan opfattes som kritiske.
»På Politiskolen lærer vi som noget af det allerførste, at vi skal være så objektive, som det overhovedet er muligt. Og det er i alle typer sager, også voldtægtssager«, siger han.
Når du hører rapportens konklusioner, tænker du så, at der er forbedringer, I skal lave på det her område?
»Vi kan altid blive dygtigere, men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at stille kritiske spørgsmål. Rigtig mange voldtægtssager er uden tekniske beviser, og det er påstand mod påstand. Vi er nødt til at få afdækket sagerne så godt som overhovedet muligt, og det gør vi også ved at stille nogle spørgsmål, som kan blive opfattet kritiske eller mistænkeliggørende«, siger han.
Pernille Skipper understreger, at der er sket forbedringer i politiet:
»Men der er lang vej endnu. Mens vi går den lange vej, skal vi sørge for at støtte ofre for voldtægtsforbrydere bedre, end vi gør«.
fortsæt med at læse
