Vigga Graff Frederiksen, 15 år:
»Klimaændringerne er et stort problem, og der bliver slet ikke gjort nok. Det er vigtigt, at vi står sammen og siger: Hey, det her gør en forskel. Vi skal tage os sammen, og regeringen skal tage sig sammen for at gøre noget for at stoppe klimaforandringerne. Mange voksne siger, at det er os, der skal gøre noget. Men vi kan ikke stemme, og vi kan ikke styre noget endnu, det er vi ikke gamle nok til. Så det her er vores stemme i sagen«.
»Vi har ikke lang tid, før det hele ryger i lokummet«Thorvald Søe, 16 år:
»Jeg har rigtig meget lyst til at få børn, og det vil jeg stadig gerne, når jeg bliver ældre. Når jeg dør, påvirker klimaet ikke længere mig. Men bare tanken om at efterlade børn et sted, hvor der bliver varmere og varmere, og hvor til sidst det hele går under ... Derfor vil jeg gerne gøre noget ved det nu. Selv gør vi det, at vi spiser mindre kød, masser af bønner i stedet. Jeg tager madrester med i skole og genbruger plastikposer«.
Dinah Wettergren, 16 år:
»Jeg har længe været interesseret i klimaet, men det blev først meget alvor for mig, da Greta Thunberg kom til. Jeg blev inspireret af hendes mod. Hvis ingen andre gør det, så gør jeg det. Derfor vil jeg også gerne ud på fredag og vise, at vi gør noget. Jeg har tænkt over, om hvorvidt det er individets ansvar, eller det er politikernes. Nu har jeg faktisk flyttet mig til at synes, at det er deres ansvar og ikke mit. Nu må politikerne vise, at de vil gøre noget«.
På fredag går de unges klimastrejker globaltYasmina Khawaja, 15 år:
»Her i skolen har jeg haft rigtig meget fokus på klimaforandringer, især i opo, en projektopgave vi laver, og det har sat det hele i perspektiv. Det er et problem. Det kan ikke bare være nogen, der gør det. Alle skal gøre det. For eksempel slukke lyset i et rum, når man går ud af det. Hvis alle gør det, nytter det. Jeg snakker om det hver dag med min familie og venner. Jeg har fået det på hjernen, og jeg siger til dem, at de skal komme til klimastrejke på fredag«.
Sådan opstod klimastrejkernefortsæt med at læse




























