Savnet niårig dreng er fundet i god behold

Lyt til artiklen

En niårig dreng fra Ikast var efterlyst onsdag aften, fordi han ikke var kommet hjem eller i SFO efter skoletid klokken 14.

Han er nu blevet fundet, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

»En patruljevogn fandt ham 20.17 i god behold. Han opholdt sig på en højskole i nærheden af skolen«, siger Ole Vanghøj.

Han går på Nordre Skole i Ikast, som han forlod klokken 14.

Det var forældrene til drengen, der henvendte sig til politiet, som fik anmeldelsen klokken 17.56.

Politiet havde ingen fornemmelse af, i hvilken retning drengen var gået fra skolen.

Dog frygtede politiet ikke, at der var sket en forbrydelse, hvilket altså heller ikke var tilfældet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her