Søndagens vejr er voldsomt og blæsende, især langs Vestkysten, hvor der er varslet stormende kuling og vindstød af stormstyrke.

DMI varsler vindstød af stormstyrke og voldsomt vejr i dele af landet

Arkivfoto. Bølger ved Storebælt. Foto: Per Rasmussen Foto: Per Rasmussen
Arkivfoto. Bølger ved Storebælt. Foto: Per Rasmussen Foto: Per Rasmussen
Lyt til artiklen

Søndag varsler DMI forhøjet vandstand i Limfjorden samt vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst. Vejdirektoratet advarer om kraftig vind på Lillebælts- og Storebæltsbroen.

»Det er især langs kysterne, der er risiko for, at vi kan komme op på vindstød af stormstyrke og stormende kuling«, siger vagtchef i DMI Dan Nilsvall.

DMI har en 3 forskellige kategorier, hvor ’voldsomt vejr’ er kategori 1. Ved kategori 1 vejr opfordrer DMI til, at man er opmærksom på, at vejret kan påvirke ens omgivelser.

Som udsigterne ser ud kan søndag formiddag rolig bruges indenfor i varmen, men i eftermiddag burde vinden aftage.

»Det ser ud til at toppe mellem kl 11 og 12 ved Limfjorden, og stå på i en 3 -4 timer. Når vi kommer ud mellem kl 14 - 15 på eftermiddagen ser det ud til at vinden aftager«, fortæller Dan Nilsvall.

I formiddag frarådede vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at køre over Øresundsbroen, men det burde nu være sikkert at køre over.

Det ser altså ikke ud til at blive så voldsomt, som DMI varslede i første omgang.

»Når det ikke ser ud til at blive så alvorligt, som først antaget, skyldes det at lavtrykket bevæger sig nord på op over Sydnorge, og det betyder, at vinden ikke bliver ligeså kraftig hernede i Danmark«, forklarer Dan Nilsvall.

På Sjælland og Fyn bliver vinden ikke ligeså kraftig. Fynboerne kan forvente hård vind, stiv kuling og byger, hvor sjællænderne slipper med frisk til hård vind og umiddelbart uden regn.

Selv om vores sydlige naboer får noget af det stormende vejr i stedet for os, så får vi stadig en omgang med vildt vejr. Mens lavtrykket bevæger sig op ad, varsles der forhøjet vandstand i Limfjorden. DMI forventer, at vandstanden vil stige mellem 130 og 140 cm over normal vandstand.

Beredskabsstyrelsen advarer også mod det kraftige vejr på twitter.

»Der er usikkerhed, og vi følger meget nøje med i vejrsituationen og opdaterer, når vi har nye informationer«, siger Dan Nilsvall.




Majlinda Urban Kuci

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her