En 22-årig mand er mandag anholdt for trusler rettet mod et uddannelsessted.
Truslerne skulle være fremsat via et socialt medie.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
»Vi vil på det kraftigste bede alle tænke over, hvad de skriver på sociale medier. Vi tager alle trusler meget alvorligt«, skriver Københavns Politi.
Manden blev anholdt ved middagstid mandag ved Tårnby Station. Det fremgår ikke af politiets opslag, hvad truslerne handlede om eller hvilket uddannelsessted, der angiveligt blev truet.
ritzau




























