»Jeg mener ganske enkelt ikke – for at komme med et Anders Fogh-udtryk – at der er noget at komme efter her. Jeg mener, at børnene bliver behandlet godt, og det skal de også«, sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, (V), da Folketinget sidste år behandlede et forslag fra SF om bedre forhold for afviste asylansøgere på Udrejsecenter Sjælsmark.
Siden er en række undersøgelser og ombudsmanden nået frem til, at børn mistrives på Sjælsmark, og fredag kom Røde Kors med en undersøgelse, der fortæller, at organisationen og ministeren ser helt forskelligt på, hvad det vil sige at blive behandlet godt.



























