Når man taler om politiets brug af magtmidler, taler man som regel om skydevåben, gas, peberspray, stav eller politihund.
Ingen af disse gængse magtmidler er dog nær så farlige, som når politiet jagter bilister og motorcyklister i trafikken. Siden 2012 er 12 mennesker blevet dræbt og 37 andre kvæstet i forbindelse med politiets eftersættelser. Antallet af ofre er kun det halve for politiets brug af skydevåben.




























