Seks kvæstet i ulykke på Nordjyske Motorvej

Lyt til artiklen

Seks personer er tirsdag eftermiddag kommet til skade ved en ulykke på Nordjyske Motorvej, og motorvejen blev helt spærret i nordgående retning mellem afkørslerne til Onsild og Hobro V.

Det oplyser politiet og Vejdirektoratet.

Ingen af de tilskadekomne er i livsfare, lyder det fra Nordjyllands Politi.

På grund af ulykken opstod der en lang kø af biler ved afkørsel 36, oplyste politiet ved 16.30-tiden.

To tilskadekomne

I første omgang var der melding om to tilskadekomne, men antallet blev senere ændret. To biler var impliceret.

Fem blev kørt til sygehuset i Randers, mens den sidste blev bragt til sygehuset i Aalborg, oplyser politiet til det regionale medie Nordjyske.dk.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her