Byret: Iraker mistænkt for terrorisme er fortsat farlig

Lyt til artiklen

En turkmensk-irakisk mand på tålt ophold har fortsat kontakt med folk i de islamistiske miljøer og har intet gjort for at rehabilitere sig.

Med den begrundelse siger Københavns Byret onsdag i en usædvanlig retssag, at manden stadig må anses for at være til fare for statens sikkerhed. Der er ikke grund til at ophæve Justitsministeriets afgørelse.

Manden har i godt ti år levet på tålt ophold. Det skyldes, at en udvisning ikke har kunnet effektueres.

Myndighederne har udvist ham administrativt, fordi PET har ment, at han i 2006 og i 2007 spillede en helt central rolle i et netværk, som havde sendt op mod 30 selvmordsbombere til Irak.

Baggrunden for mistanken er aldrig blevet til en konkret straffesag mod manden, der er først i 50'erne. Han er altså ikke blevet fundet skyldig af en domstol.

I et tidligere retsmøde har mandens advokat sagt, at PET kun har været i stand til at servere 'en meget tynd kop te', når det gælder vurderingen af, at Saeed efter de mange år fortsat er farlig.

»Sådan en farevurdering kan ikke være livsvarig. Den må på et eller andet tidspunkt rinde ud, har advokat Gunnar Homann sagt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her