Venstre vil ikke aktivt undersøge, om der sidder danske børn i den berygtede al-Hol lejr i det nordøstlige Syrien.
Søndag kunne Politiken fortælle, at fem kvinder og otte børn i alderen 4 måneder til 12 år, står registreret med dansk nationalitet i lejren, hvor over 72.000 mennesker er tilbageholdt efter krigen mod Islamisk Stat. Det har ikke været muligt at få verificeret oplysningen om, at de 13 kvinder og børn er danske, om de har dobbelt statsborgerskab, eller om de har været en del af Islamisk Stat. Personerne har ingen identitetspapirer og har adspurgt svaret, at deres nationalitet er dansk.


























