Næsten 100 har søgt om erstatning i Tibetsagen

Omkring 95 mennesker har indtil nu krævet erstatning, fordi de fik krænket deres ret til at ytre sig og forsamle sig, da den kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte Danmark i 2012.

Foreløbig har Københavns Politi nået at behandle godt 70 af ansøgningerne, og alle har kunnet dokumentere, at de var omfattet af politiets ulovlige indgreb.

Under sagsbehandlingen er der 'ikke givet afslag på erstatning', hedder det i en mail fra politiet til Ritzau.

Affæren fra statsbesøget i 2012 er kendt især på grund af tv-billeder, der viser, hvordan politifolk river tibetanske flag ud af hænderne på et par fredelige borgere.

Men indgrebet i ytringsfriheden og forsamlingsfriheden angik langt flere.

Et større antal var samlet til en demonstration ved Højbro Plads midt i København. De ønskede at give udtryk for deres holdninger til Kinas politik mod Tibet, da præsident Hu Jintaos kortege skulle passere.

Imidlertid besluttede politiet at køre mandskabsvogne ind foran demonstrationen. Formålet var at hindre, at præsidenten blev konfronteret med kritik, har Tibetkommissionen slået fast.

I en beretning i december 2017 omtalte kommissionen en række klart ulovlige indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder.

Derefter gav Københavns Politi op i en håndfuld retssager, som otte personer havde anlagt. Hver fik 20.000 kroner. Og det er også det beløb, som de øvrige borgere får.

Nye oplysninger i pressen førte til ny undersøgelse

I 2015 stod det klart, at politiet havde vildledt Folketinget om indgrebene. Men det efterfølgende opklaringsarbejde kom ikke til bunds i affæren, selv om Den Uafhængige Politiklagemyndighed gennemførte næsten 400 afhøringer og på trods af Tibetkommissionens arbejde.

Sidste sommer besluttede regeringen derfor at nedsætte kommissionen på ny. Det skyldes nye oplysninger i pressen.

Dels havde kommissionen ikke fået udleveret alt materiale fra de involverede myndigheder. Og dels tyder noget på, at politiets indgreb ved kinesiske besøg også skete længere tilbage i tiden.

Skandalen fik Justitsministeriet til at etablere en whistleblower-ordning. Men ingen har indtil nu benyttet sig af den mulighed, oplyser kommissionen.

Den skal nu se godt 20 år tilbage i tiden, og også Forsvarsministeriet er blevet bedt om at udlevere relevant materiale.

Indsamlingen af dokumenter har vist sig at være en 'særdeles omfattende og ressourcekrævende' opgave, fortæller kommissionen på sin hjemmeside. Først i sensommeren eller eftersommeren ventes alt materiale at være i hus.