'LTF Loyal To Familia'.
Disse ord og et ledsagende telefonnummer afleverede maskerede mænd på flere massageklinikker i København og på Frederiksberg, da de begik afpresning.
Den truende besked og krav om penge blev hurtigt fulgt op. To gange blev der sat ild til massageklinikker, og andre gange blev der kastet sten gennem vinduerne.
Nu har Østre Landsret afsagt dom i sagen, og resultatet er en skærpelse i forhold til den oprindelige afgørelse i Københavns Byret.
Landsret skal tage stilling til drabsforsøg i stor bandesagI byretten fik den 21-årige mand en betinget udvisning. Han er født og opvokset i Danmark. Desuden lagde byretten vægt på, at han ikke har tilknytning til hjemlandet Kosovo.
Politiet har ikke fundet alle medvirkende
Men i landsretten er tonen - ligesom i en række andre straffesager inden for den seneste tid - en anden. Dommen lyder på ubetinget udvisning.
Desuden øges straffen både til ham og til to andre af de i alt fire tiltalte. Alle er således idømt fængsel i tre år og seks måneder.
Vicepræsident i LTF udvises i stor sag om grov kriminalitetImidlertid har politiet ikke fundet frem til samtlige medvirkende. Afpresningen foregik i forening med flere uidentificerede gerningsmænd.
Det var i april og maj 2017, at de seks massageklinikker blev opsøgt og fik besked om, at der skulle betales beskyttelsespenge inden 24 timer.
ritzau
fortsæt med at læse




























