Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Borger finder lig i vandet: Det ser mistænkeligt ud

Lyt til artiklen

Politiet undersøger torsdag et mistænkeligt dødsfald, efter at en forbipasserende fandt et kvindelig i Fredericia.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

»Vi er til stede i området, og vi betragter det som mistænkeligt«, siger han.

Det var en tilfældig borger, der kontaktede politiet klokken 11.25, da vedkommende fandt den livløse krop i voldanlægget mellem Prinsens Port og Danmarks Port i Fredericia.

Kort tid efter ankom politiet og redningspersonalet, som erklærede kvinden for død.

Vagtchefen understreger, at politiet er i en tidlig fase af efterforskningen, og han kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt kvinden er blevet dræbt.

»Vi er i den spæde start«, siger Halfdan Kramer.

Den afdøde er endnu ikke blevet identificeret.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her