Ved du, hvad sådan en her kaldes? Kommunalarbejder Jesper Lund spørger sin kollega Rasmus Ridel, som han er ved at lære op til at passe ruten på Vesterbro. Her skal de vande fire blomsterbede, som står rundt om mindesmærket, der i anledning af de kommende to valg er omkranset af Enhedslistens Ø-plakater og Folkebevægelsen mod EU.
Da Rasmus svarer nej, fortsætter Jesper: »Det kaldes en obelisk«, siger han om den 20 meter høje stensøjle, som blev opført af Frederik VI for at mindes ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Det var hans far, Christian VII, der frisatte fæstebønderne, der tidligere var jordbesidderens ejendom frem til året inden den franske revolution.




























