Påstand: »Vi vil sikre, at alle danskere har deres egen familielæge.Desværre står over 100.000 danskere uden egen læge – og det tal vil stige til over 200.000 næste år«. Det Konservative Folkeparti på sin hjemmeside og i facebookannoncer.
Det Konservative Folkeparti har fremlagt tallene om danskere »uden egen læge« i sit sundhedsudspil som argument for, at der skal uddannes 1.500 flere læger med speciale i almen medicin frem mod 2032. Partiet oplyser ikke kilden bag tallene i sit markedsføringsmateriale, men til Politiken oplyser partiet, at tallene stammer fra en opgørelse og fremskrivning fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO).



























