Kurt Immanuel Pedersen – manden, som ville bygge et højhus på 75 etager på det yderste af Københavns Nordhavn – undrer sig over, at politikerne i København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg mandag sagde nej til byggeriet.
»Det er skuffende og overraskende efter en så langvarig sagsbehandling og indgåelse af betinget grundkøbsaftale med kommunens eget udviklingsselskab By & Havn, at projektet pludselig afvises«, skriver Kurt Immanuel Pedersen, administrerende direktør for HCAAT-projektet i en mail til Politiken.




























