Bent Jensen vil ikke rigtig ud med, hvem han er: Den gode ven i kørestol, der gav ham inspirationen til opfindelsen, som har gjort Bent Jensen til en af Danmarks ti rigeste mænd.
Man behøver dog ikke være kriminalkommissær Barnaby for at regne ud, at det må være en anden af milliardærerne på Als. Nærmere bestemt Peter Mads Clausen fra Danfoss, som er den anden store koncern på øen i Sønderjylland.


























