Ung kvinde anmelder voldtægt under karneval i Aalborg

Lyt til artiklen

En ung kvinde har anmeldt en voldtægt under karnevalet i Aalborg.

Det oplyser vicepolitiinspektør Poul Severinsen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Voldtægten skal være sket ved en viadukt nær Aalborg Banegård lørdag eftermiddag. Her skal kvinden være blevet antastet af en ukendt mand. Ifølge kvinden blev hun hevet ind i et buskads og voldtaget.

Politiet efterforsker nu sagen. Der skal foretages en række undersøgelser, og video skal kigges igennem, skriver Nordjyske.

Karnevalet i Aalborg tiltrækker som vanligt tusindvis af deltagere. Foruden anmeldelsen om voldtægten har der også været et overfald, hvor en mand er blevet stukket med en ukendt genstand.

En anden mand er blevet anholdt, og offeret er uden for livsfare.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her