Falckmand i kritisk tilstand efter voldsom ulykke

Lyt til artiklen

En 64-årig Falckmand er tirsdag aften i kritisk tilstand efter en voldsom ulykke ved Holstebro tidligere på dagen.

Falckmanden var på vej for at assistere ved et trafikuheld på motorvejen mellem Holstebro og Herning. Men på vej ud af byen gik det galt på Herningvej ved Nybo Bakke.

»Her kommer han over i den forkerte kørebane og kører frontalt ind i to modkørende biler. Han kører af vejen, vælter et træ og kører direkte ind i et andet vejtræ«, fortæller vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den anden bil, som Falckbilen rammer, kører efterfølgende ind i endnu en bil, der kører i samme retning som de to andre.

Tre personer fra personbilerne blev kørt til sygehuset.

»Føreren er Falckbilen blev fløjet til Aarhus, og han er i kritisk tilstand«, siger René Pagh.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her