Liberal Alliances Henrik Dahl sagde efter folketingsvalget, at hans parti var præget af ødelæggende nepotisme.

Alex Vanopslagh efter ordkrig: »Luften er renset« i Liberal Alliance

Alex Vanopslagh er nyudnævnt politisk leder for Liberal Alliance, efter at Anders Samuelsen trak sig som konsekvens af partiets katastrofevalg, hvor han røg ud af Folketinget.  Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Alex Vanopslagh er nyudnævnt politisk leder for Liberal Alliance, efter at Anders Samuelsen trak sig som konsekvens af partiets katastrofevalg, hvor han røg ud af Folketinget. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret torsdag 13. juni kl. 12.45.

Folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl undskylder på Facebook, at han efter folketingsvalget havde en ’hård tone’ over for blandt andre daværende partiformand Anders Samuelsen.

»Det er klart, at der skal være en ordentlig tone. Også når presset er stort.

» Derfor vil jeg gerne undskylde uforbeholdent over for Anders, Mette og Thyra, at jeg anvendte en så hård og personlig tone på valgaftenen og dagen efter, skriver Henrik Dahl på sin Facebook-side.

Ud over Anders Samuelsen henviser han til afgående kirke- og kulturminister Mette Bock og afgående ældreminister Thyra Frank.

Liberal Alliance blev nærmest nedsablet ved folketingsvalget, hvor partiet gik fra at have 13 til at have 4 mandater.

Det var i den forbindelse, at Henrik Dahl kritiserede partiets ledelse.

Henrik Dahl skælder ud: Det har været fuldstændig gennemsyret af nepotisme, og den kommer fra Anders Samuelsen

»Jeg synes, at ledelsen skal gå af, sådan så vi kan få et opgør med den nepotisme, som har været totalt ødelæggende for partiet«.

»Det har været Anders’ (Samuelsen, red.) familie og venner, der skulle tilgodeses som ministre. Det har ikke været noget som helst med kompetence«, sagde Henrik Dahl dagen efter folketingsvalget.

Henrik Dahls undskyldning på Facebook kommer, efter at Liberal Alliance onsdag aften har afholdt møde i hovedbestyrelsen.

»Et af emnerne var, hvordan vi taler til og om hinanden i LA«, skriver han.

Tidligere på aftenen var flere medlemmer af Liberal Alliance i Henrik Dahls valgkreds ude med hård kritik af hans kritik af den tidligere partitop. Eksempelvis krævede Pernille Schwaner, der var opstillet som nummer syv på listen i Sydjylland, at Henrik Dahl som minimum undskyldte sine udtalelser.

»Mange af de vælgere, jeg har mødt på gaden, har spurgt; Hvad nu, hvis du ikke kommer ind? Der har jeg sagt, at så kan jeg stå inde for det menneske, som får mine stemmer. Men efter de udtalelser, kan jeg ikke stå inde for at bidrage med stemmer til en mand som ham, hvis han ikke ændrer adfærd«, siger Pernille Schwaner til DR Nyheder.

Omgangstonen var på dagsordenen i aftes

Henrik Dahls undskyldning på Facebook kommer, efter at Liberal Alliance onsdag aften har afholdt møde i hovedbestyrelsen.

»Et af emnerne var, hvordan vi taler til og om hinanden i LA«, skriver han.

Om sine udtalelser i kølvandet på Liberal Alliances valgnederlag lyder det:

»Det var over stregen«, og det beklager jeg.

Alex Vanopslagh, nyudnævnt politisk leder for Liberal Alliance, skriver i en sms til Ritzau, at partiet efter bestyrelsesmødet står »rigtig godt«.

»Luften er renset, og alle ser frem til at genopbygge partiet. Mere er der ikke at sige om det«, skriver han.

Henrik Dahl er et af de fire Liberal Alliance-medlemmer, der efter valget 5. juni har fået en plads i Folketinget.

De øvrige medlemmer er Alex Vanopslagh, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Ole Birk Olesen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her