Fleksible mødetider er ikke en sjældenhed, når man arbejder på slagteri.
Og da Danish Crown på Bornholm var lukningstruet på grund af dårlig økonomi, var arbejdstiden en af de løsninger, som medarbejderne hev op af hatten. Ved at samle arbejdet på fire dage i stedet for fem, kunne slagteriet spare nogle omkostninger til at få gjort rent og få maskinerne op at køre.




























