Drabsmænd brugte automatriffel og pistol ti gange i Herlev

Tirsdag den 25. juni var der skyderi i Sennepshaven i Herlev. To personer blev dræbt - de er formentlig svenskere.    Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
Tirsdag den 25. juni var der skyderi i Sennepshaven i Herlev. To personer blev dræbt - de er formentlig svenskere. Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Svensk politi samarbejder med politiet i Danmark om skyderiet i Herlev tirsdag, hvor to blev dræbt.

Det oplyser pressekontakten ved politiet i Malmø.

I forbindelse med skyderiet blev en svensk indregistreret bil ramt af flere skud. Københavns Vestegns Politi kan ikke sige, om der er en forbindelse mellem bilen og de to dræbte.

To mænd blev dræbt i en byge af skud i Herlev

Ifølge mediet Sydsvenskan er bilen indregistreret i Malmø.

»Jeg kan ikke kommentere oplysningerne. Det er et skyderi sket på dansk grund, men vi samarbejder med det danske politi«, lyder det fra pressekontakten.

Stadig mange spørgsmål

Københavns Vestegns Politi oplyser onsdag formiddag i en pressemeddelelse, at de to dræbte sandsynligvis er unge svenskere.

Ifølge politiets foreløbige efterforskning er der blevet skudt mindst ti gange med flere våben – formentlig både med pistol og automatriffel.

En dræbt og en hårdt såret ved skyderi i Herlev

De dræbte er dog ikke endeligt identificeret. I samme forbindelse bekræfter Københavns Vestegns Politi, at man er i dialog med politiet på den anden side af Øresund.

»Vi er fortsat på et indledende stadie af efterforskningen, og der er stadig mange spørgsmål, der udestår«, siger politiinspektør Flemming Madsen i pressemeddelelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her