En enig domsmandsret idømmer 28-årig mand 13 års fængsel i sag om drab og efterfølgende partering af en 40-årig kvinde.
Det har Retten i Aalborg afgjort.
Det var 11. november 2018, at kvinden blev fundet dræbt og delvist parteret i en garage i Hadsund.
Politiet anholdt på stedet den 28-årige mand, Rasmus Kragh, og fandt flere blodindsmurte knive og save på stedet.
Vidner forklarede, at de så manden forlade et værtshus i Hadsund hånd i hånd med kvinden.
Selv kunne den tiltalte intet huske om nattens hændelser.
Han forklarede det med, at han havde fået en del øl og stesolider muligvis kombineret med whisky.
Ifølge forsvarsadvokaten var den tiltalte i en rustilstand, der kan sammenlignes med akut opstået sindssygdom.
I sådan en situation kan man begå handlinger, der kan være straffrie.
Men Retslægerådet fandt ikke belæg for at konkludere, at den tiltalte befandt sig i en abnorm sindstilstand.
ritzau
fortsæt med at læse




























