Hvis nogen for bare et år siden havde fortalt 21-årige Nynne Grauslund Kristiansen, at hun i disse dage ville gå og vente på at få at vide, om hun bliver optaget på softwareudvikling på IT-Universitetet I København (ITU), havde hun formentlig ikke troet på det.
»Jeg har altid tænkt, at jeg skulle læse medicin eller biomedicin eller sådan noget. Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg ville få lyst til at læse it«, siger hun.