To helikoptere, fem skibe og personer på land var mandag eftermiddag i gang med en større eftersøgning ved Jammerbugten efter fundet af en havareret gummibåd.
Gummibåden drev rundt med bunden i vejret ud for Thorup Strand cirka 17 sømil - omkring 30 kilometer - fra land, og Forsvarets Operationscenter frygtede, at der var sket en ulykke.
Kort før klokken 17.00 kunne eftersøgningen dog indstilles, skriver Forsvaret på Twitter:
»Eftersøgning i Jammerbugten er afblæst. Gummibådens ejer er fundet. Den kommer fra et større sejlskib. Der har ikke været nogen personer i fare. Forsvarets Operationscenter takker for telefoniske henvendelse.
ritzau




























