Ældre mand afgået ved døden efter trafikulykke i Aarhus

Lyt til artiklen

En ældre mand er afgået ved døden efter en trafikulykke på Åby Ringvej i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Manden var til fods, da han blev ramt af to biler i forbindelse med ulykken, der fandt sted onsdag aften.

Politiet kan endnu ikke sige noget om årsagen til ulykken. Det skal tekniske undersøgelser afklare, oplyser politiet.

Ritzau har forgæves forsøgt at kontakte Østjyllands Politi for yderligere kommentarer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her