En mandlig fodgænger, som natten til fredag blev påkørt af en bilist syd for Frøstrup i Nordjylland, er livsfarligt kvæstet.
Det oplyser vagtchef Simon Skelkjær fra Nordjyllands Politi fredag morgen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.24. Ulykken skete på Gammel Aalborgvej nær Frøstrup.
»Fodgængeren blev formentlig påkørt, da han gik ude på vejen«, siger vagtchefen.
Politiet vil ikke oplyse yderligere om hændelsen, før den kvæstede mands pårørende er underrettet.
ritzau




























