Peter Hummelgaard har meget at se til. Derfor har der heller ikke været tid til at hænge et indrammet billede af fodboldspilleren Preben Elkjær, der med hul i sine shorts tager sig til hovedet efter et brændt straffespark ved EM i 1984, op på det nye ministerkontor.
Det skal det, og det samme skal et portræt af Anker Jørgensen og muligvis også en anden fodboldplakat med yndlingsklubben Brøndby, som Peter Hummelgaard (S) i stigende grad må følge via fjernsynet pga. rollen som ny beskæftigelsesminister.




























