Første livstegn fra den nu forhenværende formand for Venstre er et bredt smilende foto på Instagram.

Løkke giver lyd efter ti timers tavshed: »Noget er vigtigere end andet: Familien er samlet«

Lyt til artiklen

Ti timer efter, at Lars Løkke Rasmussen forlad Venstres hovedbestyrelsesmøde ved Vejle med et bittert tweet som eneste kommentar, giver han lyd fra sig igen.

På det sociale medie Instagram har han lagt et billede ud af sig selv - storsmilende og omgivet af familien, bl.a. hustruen Solrun. Alle med glade ansigter.

Tonen i den ledsagende tekst er også betydelig mere let end i formiddagens afskedstweet, hvor Løkke slog fast, at ’det er vigtigt at holde fast i sin selvrespekt’.

På Instagram hedder det:

»Noget er vigtigere end andet: Familien er samlet. Hav en dejlig lørdag aften (og politik går jo stille og roligt ud på at sikre, at alle danske familier kan have en god lørdag aften - det er ikke et ideologisk projekt- det er sund fornuft!)«.

Altså ikke en eneste hentydning til dagens dramatiske afslutning på en lang karriere i dansk politik.

Opslaget har i skrivende stund fået 286 kommentarer på en halv time - den overvejende del er venlige og støttende kommentarer, ros og tak for indsatsen.


Dorthe Lønstrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her