En klimademonstration foran McDonald’s på Frederiksberg udløste diskussioner, råb og i nogle situationer håndgemæng med kunder, som var opsatte på at bryde igennem muren af menneskekroppe foran indgangen.
Aktivisterne fra Extinction Rebellion Danmark havde valgt at blokere McDonald’s, fordi de mente, at restaurationskæden medvirker til at skade klimaet især med brugen af oksekød.




























