To 16-årige anholdt for knivdrab under slagsmål i Valby

Én person blev dræbt og tre såret under slagsmål i Valby. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Én person blev dræbt og tre såret under slagsmål i Valby. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Tre unge mænd er torsdag blevet anholdt i forbindelse med et drab, der fandt sted under et stort slagsmål i Valby i København natten til mandag.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. De anholdte er henholdsvis 16, 16 og 19 år, og de sigtes alle for manddrab.

En ung mand mistede livet under slagsmålet i Akacieparken, hvor også tre personer blev såret. Omkring 15 mennesker var involveret i slagsmålet, som politiet ikke vurderer har noget med bander at gøre.

De tre teenagere fremstilles i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg fredag formiddag klokken 11.00.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her