Betjente affyrer varselsskud i forbindelse med biljagt

Lyt til artiklen

En biljagt i Søborg nordvest for København er tirsdag eftermiddag endt med, at betjente har affyret to varselsskud.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen til TV2.

Betjentene eftersatte en bil, som de forsøgte at få til at stoppe. I stedet gik den pågældende fører til modangreb, forklarer Lars Jørgensen til TV2.

Rutinekontrol udløste vild biljagt gennem indre København

Føreren forsøgte angiveligt at torpedere politibilen.

»Når en person så gerne vil væk fra politiet, at han forsøger at køre dem af vejen, så vurderer vi det voldsomt nok til, at en sådan person skal standses«, siger vagtchefen til TV2.

Efter føreren forulykkede, forsøgte vedkommende at tage flugten til fods, men blev efterfølgende anholdt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her