Mand genoplivet efter arbejdsulykke med palleløfter

Lyt til artiklen

En mand er onsdag blevet genoplivet efter en arbejdsulykke i Priorparken i Brøndby.

Det oplyser vagtchef Lars Jørgensen ved Københavns Vestegns Politi.

»Manden har stået på en elektrisk palleløfter og er kommet i klemme mellem den og en stor, kraftig industrireol«.

»Han sidder ubehjælpsomt fast og får så hjertestop. Vi får ham genoplivet, og han ligger nu på traumecenter«, siger Lars Jørgensen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.26. Klokken 05.00 er mandens tilstand stadig alvorlig, oplyser vagtchefen.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvor gammel han er, da hans pårørende ikke er orienteret om ulykken.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her